”Lille Fleur”
Så er ”lille” Fleur kommet i hestehimlen sammen med sin ven Cheval.
Det er utrolig hårdt at miste sin ven, som jeg har haft lige siden, hun blev født for 15 år siden.
Det var en uforglemmelig oplevelse at følge et lille føl til en voksen hest. Jeg var selv den første på ryggen af hende med hjælp af Lis. Jeg har følt, hun var helt og alene min. Jeg vil aldrig glemme Lis for, at jeg har fået lov til at føle sådan, det tror jeg ikke, man får lov til nogen andre stederHun har stået i løsdrift sammen med sin mor Mie og senere i boks ved siden af sin mor. Så kom Cheval til verden året efter den 11. maj og siden da, har de stået ved siden af hinanden.
Jeg er kommet ”næsten” hver dag hos Fleur i alle de mange år, og derfor er det utrolig svært at skulle sige farvel. Men hun har fået mange chancer. Gennem de sidste 2 år har jeg ikke redet meget, før hun blev halt atter og atter igen.
Når man tilbringer så megen tid sammen med sin hest, så betyder den langt mere, end man tror. Folk siger, man kan da bare få en anden.
Da jeg mistede Mie, havde jeg Fleur, men det er et stort tomrum, der er nu. Især efter i alt 20 år på rideskolen.
Torsdag den 6. oktober, kom dyrlægen og det var meget hårdt at tage afsked. Men vi tilbragte de sidste timer sammen og hyggede os. Det var vigtigt for os begge.
Slemt var det også at se Cheval gå bort. Det gjorde et dybt følelsesmæssigt indtryk på mig, som jeg aldrig vil glemme.
Men min ”Lille” Fleur!!
Jeg elsker dig
Tak for ALT
Vent på mig i himlen
Så vil vi ride sammen i Paradis. Mie – din mor venter på os med Sibelle.
Og Cheval passer på os.
En dag, langt ud i fremtiden, når tid er, henter vi Zilora, Ea, og Majsen. Og så tager vi dem med og rider rundt i Paradis alle sammen.
De kærligste tanker og minder DIN for altid Ethel
