Uddrag af artikel fra Epona.tv

04.05.08 Adfærd og læring
Af:Julie Taylor
 
Tillært hjælpeløshed er et begreb, som i stigende grad dukker op, når der diskuteres træning og hold af heste. Udtrykket bruges af adfærdsforskere til at betegne en tilstand, hvor dyret har lært, at det intet kan stille op imod en smerte eller et ubehag. Derfor holder det op med at forsøge at slippe for det.
 
Apati, depression, læringsvanskeligheder og mavesår er bare nogle af de dokumenterede følger af tillært hjælpeløshed hos hunde, aber og gnavere. Nu påpeger et hold internationalt anerkendte forskere i et kommende nummer af det videnskabelige tidsskrift, Journal of Applied Animal Welfare Science, at tilsyneladende velfungerende rideheste måske i virkeligheden ligger under for tillært hjælpeløshed. Mange af de forhold, vi rutinemæssigt byder vores heste, kan sammenlignes med metoder, som i laboratorieforsøg bliver brugt til at fremprovokere tillært hjælpeløshed hos andre dyrearter, ifølge forskerne.
 
EPONA.tv har talt med dr. Carol Hall, som er hovedforfatter til afhandlingen. Hun forsker og underviser i hestens adfærd, læring og kognition ved Nottingham Trent University, og talte ved det internationale symposium for equitation science i Michigan om netop tillært hjælpeløshed.
 
 
Dyret giver op
 
En rotte lægges på ryggen, og holdes fast, til den holder op med at sprælle. Øvelsen gentages, indtil rotten ikke længere forsøger at undslippe den sårbare og ubehagelige position. Heller ikke selvom grebet om den slippes. Med tiden bliver rotten bare slap, så snart den mærker menneskets hånd om sig, og den hverken bider, kradser eller vrider sig længere.
En hund udsættes for elektrochok flere gange dagligt, uden at få chancen for at undgå det. I begyndelsen hyler, piber, kradser og hopper den for at komme ud af sit bur, men efterhånden opdager den, at intet virker, og så giver den op. Selvom buret en dag står åbent, forsøger hunden ikke længere at springe ud. Den ligger bare stille, og venter på at få stød igen. Rotten og hunden har lært, at de er hjælpeløse. 

Følg os på Facebook

Skal du have part eller deltage i stævner skal du være med i Vestskovens Rideklub

Hestens velvære ...

Husk

Kalkedag 2020
16-08-2020 10:00
Kategori:  Arbejdsdage
Dressurstævne 1-2020
30-08-2020 10:00
Kategori:  Dressurstævne
Markedsdag 2020
06-09-2020 11:00
Kategori:  Socialt

Vores Sponsorer

Rytterhuset

Rytterhuset - Alt i udstyr til dig og din hest

Gila Vinimport

Rytterhuset 2 - Alt i udstyr til dig og din hest

Køb din vin samtidigt med at du støtter klubben!

Du kan læse mere om vinene fra Gila Vinimport på www.gilavin.dk

Gartnergården

Anlægsgartnere & Ejendomsservice

Du kan læse mere om Gartnergården på

www.gartnergaarden.dk

AP Skat Regnskab

Hjælp til dine skatteopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse

Vi tilbyder hjælp til din skatteopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse.

Læs mere om os på www.apskatregnskab.dk

Gå til toppen