Er miljøtræning med din hest interessant for dig?
Så kontakt Susanne (Jessica) på mobil: 2226 1701
Der er få ledige pladser på holdet.

Følgende skal være opfyldt:...
Du skal selvfølgelig være medlem af Vestskovens Rideklub
Du skal minimum have halvpart
Du skal være mindst 12 år
Du skal have mindst 2 års rideerfaring

På videoen kan du se en af de modigste heste til miljøtræning - det er Visvas med Ulla på ryggen

Bøllen og jeg (Lena) er slet ikke nået dertil, men har aktiviteter, der passer til vores niveau. Alle bliver sat på hold, der passer til deres niveau.

"Lang og dyb er vejen til succes"

Kilde: Hestemagasinet - uddrag af artikel

 

Norske sportsheste.no har i midten af maj (2016) offentliggjort resultaterne af en undersøgelse der viser, at fordelene ved at ride hesten lang og dyb, ikke kun er af fysisk karakter. Ifølge den norske undersøgelse, styrker den afslappende holdning også hestens mentale tilstand.

Det norske forsøg bekræfter ikke kun, at lang og dyb har positive følger for hestens fysik, men understreger også, at kemien mellem hest og rytter har betydning for hestens mentale velbefindende og dermed dens evne til at præstere.

Den norske undersøgelse bekræfter ligeledes, at den gode kemi mellem hest og rytter, ikke blot er ønskværdi, men i høj grad også,har stor betydning for hestens velbefindende.

Heste, der arbejdede under en rytter, de havde en god kemi med, havde et målbart lavere stressniveau, ligesom deres hjerterytme også lå på et lavere niveau.

Sidst men ikke mindst, har den norske undersøgelse vist, at der er en sammenhæng mellem hvordan hesten bærer sit hoved sammenholdt med samarbejdsvilje og tillid.

De heste, der frivilligt søgte ned, var også de heste, der fik de bedste karakterer i adfærdstesten. Disse heste var mere opmærksomme på deres rytter og udviste en mere positiv adfærd under arbejdet.

Et af de mest bemærkelsesværdige resultater i den norske undersøgelse er, at heste, der blevet redet lang og dyb, efterfølgende var mere modtagelige overfor tryk. Undersøgelsen påviser ligeledes, at de heste, der var anspændte under arbejdet, var knap så sensible over for tryk.

Dette understreger, at en afslappet hest har mere overskud til at arbejde og holde fokus på sin rytter.

Stramme næsebånd stresser hesten

Uddrag af artikel fra Epona.tv
Af:Julie Taylor

 

Ifølge FEIs dressurreglement må næsebåndet aldrig strammes så meget "at det skader hesten". Forskerne har målt omkredsen af hestens mule, når den bare står, og når den tygger en godbid. Derpå har man spændt næsebåndet efter den almindeligt accepterede "to-finger-regel", og målt omkredsen af næsebåndet.

 

Det viser sig, at "to-finger-reglen" ikke er god nok, hvis formålet er at hesten skal have normal bevægelsesfrihed. Der mangler gennemsnitligt 3 mm i omkreds. "Det kan virke som en forskel af ren akademisk værdi, hvis man ikke tænker på, at ydersiden af hestens kindtænder fra naturens side er skarp. Selv det mindste tryk mod kinden vil have tendens til at presse slimhinden mod de skarpe kanter," påpeger forskerne. Målepinden, som er brug til at standardisere "to-finger-reglen" er baseret på at man bruger to fingre ved siden af hinanden, så hvis man hører til dem, der fortolker to-finger-reglen som to fingre på højkant, har man muligvis sit på det tørre.

 

"Stramme næsebånd har velfærdsimplikationer for heste," konkluderer studiet. "Det er bekymrende af flere årsager. For det første forhindrer man hesten i at udvise normal adfærd, når man klemmer munden sammen på den (f.eks. i at åbne munden for at slikke/tygge og/eller fugte tungen med spyt)."

 

"For det andet forhindrer man hesten i at udvise oral konfliktadfærd, når man lukker munden på den.
Det er særligt vigtigt, fordi man i dressursport dømmer hesten på basis af dens "lydighed", som inkluderer "lethed og bevægelsesfrihed, accept af biddet og forpartens aflastning." Disse bedømmes ved fraværet af "modstand", "unddragelse", "tungerækning", "at tage tungen over biddet eller trække den op", såvel som "tænderskæren". Men hvis hesten får sin mund klemt sammen, kan den ikke udvise nogle af disse tegn, og dommere kan muligvis tro at hesten er lydig, når den i virkeligheden ikke er det.

Uddrag af artikel fra Epona.tv

04.05.08 Adfærd og læring
Af:Julie Taylor
 
Tillært hjælpeløshed er et begreb, som i stigende grad dukker op, når der diskuteres træning og hold af heste. Udtrykket bruges af adfærdsforskere til at betegne en tilstand, hvor dyret har lært, at det intet kan stille op imod en smerte eller et ubehag. Derfor holder det op med at forsøge at slippe for det.
 
Apati, depression, læringsvanskeligheder og mavesår er bare nogle af de dokumenterede følger af tillært hjælpeløshed hos hunde, aber og gnavere. Nu påpeger et hold internationalt anerkendte forskere i et kommende nummer af det videnskabelige tidsskrift, Journal of Applied Animal Welfare Science, at tilsyneladende velfungerende rideheste måske i virkeligheden ligger under for tillært hjælpeløshed. Mange af de forhold, vi rutinemæssigt byder vores heste, kan sammenlignes med metoder, som i laboratorieforsøg bliver brugt til at fremprovokere tillært hjælpeløshed hos andre dyrearter, ifølge forskerne.
 
EPONA.tv har talt med dr. Carol Hall, som er hovedforfatter til afhandlingen. Hun forsker og underviser i hestens adfærd, læring og kognition ved Nottingham Trent University, og talte ved det internationale symposium for equitation science i Michigan om netop tillært hjælpeløshed.
 
 
Dyret giver op
 
En rotte lægges på ryggen, og holdes fast, til den holder op med at sprælle. Øvelsen gentages, indtil rotten ikke længere forsøger at undslippe den sårbare og ubehagelige position. Heller ikke selvom grebet om den slippes. Med tiden bliver rotten bare slap, så snart den mærker menneskets hånd om sig, og den hverken bider, kradser eller vrider sig længere.
En hund udsættes for elektrochok flere gange dagligt, uden at få chancen for at undgå det. I begyndelsen hyler, piber, kradser og hopper den for at komme ud af sit bur, men efterhånden opdager den, at intet virker, og så giver den op. Selvom buret en dag står åbent, forsøger hunden ikke længere at springe ud. Den ligger bare stille, og venter på at få stød igen. Rotten og hunden har lært, at de er hjælpeløse. 

Uddrag af artikel fra Epona.tv
27.05.09 Adfærd og læring Af:Julie Taylor

Kun hensynsfuld ridning har pædagogisk værdi

Den gavn, som børn kan have af at omgås heste, udebliver, hvis barnet får lov at kalde ponyen for ”dum” og ”fræk”,
og dermed retfærdiggør en afstraffelse af dyret. Det er nemlig dyrenes umiddelbarhed og ærlighed, som adskiller dem fra menneskerne,
og gør dem ideelt egnede til at ”øve” sig på, når man skal lære at skabe relationer, ifølge psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet,
der har set EPONA.tvs optagelser fra ponyspringstævner.
Tillægger man ponyen menneskelige bagtanker som drilskhed eller ondskabsfuldhed for at retfærdiggøre afstraffelse,
når den ikke gør som ønsket, fjerner man dyrets værdi for barnets udvikling. For børn, som i forvejen har svært ved relationer,
kan den voldsomme ridning ligefrem være skadelig.


Afhænger af sammenhængen 

Hverken barn, forældre eller træner kan abstrahere fra muligheden for at få en sløjfe med hjem, og derfor tilsidesættes ponyens behov,  uden at nogen skrider ind.
”Det, som vi ser her, er at ponyen bliver til et redskab, hvor den ellers er et dyr, som man holder af og passer på. Så snart konkurrencen er slut, bliver ponyen sandsynligvis igen til en pony.” Ifølge Kuno Sørensen kan mennesker bringes til at gøre uhyrlige ting, hvis bare de får at vide, at det er nødvendigt.
 
Menneskeliggør ponyen

Selv om mange ryttere vil sige, at de er modstandere af at bruge afstraffelse på hesten, vil en del alligevel retfærdiggøre brugen af straf ved at sige, at ponyen skal irettesættes, når den er ”dum” eller ”stædig”.”Dyr kan ikke have bagtanker. Det er det, der adskiller dem fra os mennesker.
Det er basal psykologi.”
Blandt hestefolk hersker der dog bredt den misforståelse, at en hest eller pony, som refuserer, bukker eller stejler, er ”på tværs” og skal slås med pisken for at kunne forstå, hvad der kræves af den.
”Hvis man tillægger hesten menneskelige motiver for at forklare dens adfærd, er man ikke opmærksom på dens behov,” siger Kuno Sørensen.

Konkurrence er fint

Selve konkurrencesituationen er der ikke noget galt med, ifølge Kuno Sørensen. ”Det at afprøve sine egne færdigheder, og sammenligne sig med andre i en konkurrencesituation, er noget spændende og godt, men det må ikke eskalere til at man bliver ude af stand til at se konkurrencen i perspektiv,” siger han. Her er det forældre og trænere, der må træde ind og forankre barnet i hensynet til ponyen – også når det brænder på – så ridning kan være både på barnets og hestens præmisser.


Grænser overskrides

Det interessante i den sammenhæng er, at det ofte også er trænere og forældre, der presser på, for at barnet skal opnå resultater.
Derfor kan man frygte, at barnet for at opfylde den forventning overskrider sine egne grænser og spæde moralbegreber.
”Når vi ser børnene slå på deres ponyer, kan det netop også være et resultat af, at barnet allerede har overskredet sine egne grænser for, hvad der er i orden, og derfor ikke tænker over, hvor dyrets grænser går.”

Skal man den voldelige ponyridning til livs, kræver det, at nogen siger fra – og det kan være svært.

Dansk Rideforbund - Etiske regler
 
Retningslinier for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport.
Hestemishandling/uetisk anvendelse af heste og ponyer er ikke entydige begreber, hvor der er en bestemt facitliste. Begreberne udvikles gennem tiden, og Dansk Ride Forbund har det som en af de fornemste opgaver for foreningen at sørge for, at vore heste og ponyer behandles på bedste vis. Nedenfor beskrives nogle af de grundlæggende betingelser, der påhviler de personer, der omgås heste og ponyer.

1. Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet.

2. Hestens velfærd skal gå forud for avlerens, trænerens, rytterens, ejerens, hestehandlerens, stævnearrangørens, sponsorens og officials interesser og ønsker.

3. Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål, at fremme dens sundhed og velbefindende. 

4. En god foderstand, hygiejne samt overholdelse af forsvarlige sikkerhedsforskrifter skal til stadighed tilstræbes. Det er ejerens pligt at drage omsorg for  
 
  1. at hesten holdes i god foderstand og har fri adgang til frisk vand. I rideklubber påhviler dette ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder.
  2. at drage omsorg for, at hestens hove beskæres jævnligt og korrekt.
  3. at hesten bliver undersøgt og eventuelt behandlet mod orm.
  4. at hesten jævnligt får tandeftersyn med eventuel behandling.
  5. at hesten motioneres dagligt ved udlukning på fold, ved skridtture eller ved træning i et omfang, der som minimum opfylder gældende lovgivning.  
 
5. Under transport af heste skal der sikres god renligholdelse og ventilation i transportvognen, og hesten skal hyppigt fodres og vandes. 
6. Det er af stor betydning til stadighed at forbedre uddannelsen i træning og håndtering af hesten, samt at fremme veterinærmedicinske studier.   
7. Rytterens personlige ridefærdighed, hestefaglige viden og kunnen skal udvikles, da disse faktorer er af stor betydning for hestens trivsel og velfærd.    
8. Enhver form for ridning og træningsmetoder skal tage hensyn til, at hesten er et levende væsen, og må således ikke omfatte fysisk eller psykisk vold overfor hesten. Det er ejerens pligt at drage omsorg for, at hesten ikke udsættes for fysisk eller psykisk vold. I rideklubber påhviler ovennævnte ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder.

Ved fysisk og/eller psykisk vold forstås
  1. rykning/flåning/savning med bidet i munden
  2. anvendelse af pisk ud over hvad der karakteriseres som korrektion og/eller irettesættelse
  3. uhæmmet anvendelse af sporer
  4. anden vold der har karakter af afstraffelse e. Rollkur og hyperfleksion forstået som bøjning af hesten under tvang
 
9. Enhver klub under Dansk Ride Forbund, og alle medlemmer af disse klubber er forpligtet til at respektere hestens ret til omsorg, pleje og god behandling. Hesteejeren er forpligtet til at drage omsorg for, at hestens staldforhold opfylder gældende lovgivning, eksempelvis at boksen har den fornødne størrelse og loftshøjde, at stalden har fornøden udluftning og lysindfald, samt at madrassen holdes tør og ren. I rideklubber påhviler ovennævnte ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder.

10. De reglementariske bestemmelser indenfor ridesporten vedrørende hestens behandling, velfærd og sundhedstilstand skal overholdes ikke blot under deltagelse i stævner, men nok så vigtigt under den daglige træning. Nævnte reglementariske bestemmelser skal kontinuerligt revideres, for at sikre hestens velfærd.

Uddrag af artikel fra Epona.tv
26.05.09 Adfærd og læring
 
Af:Jan Ladewig, professor i dyrevelfærd og -adfærd, KU-Life
 
Indlæring hos alle dyr (og mennesker) er baseret på tre grundlæggende principper eller måder at lære på: Tilvænning (også kaldet habituering), Sammenkobling af to hændelser (også kaldet klassisk eller pavlovsk betingning), samt Indlæring gennem belønning (også kaldet operant eller instrumentel betingning).
 
Tilvænning
Tilvænning betyder, at et dyr reagerer mindre og mindre på en bestemt påvirkning, når det udsættes for påvirkningen gentagne gange.
 
Eksempler:
1. De fleste ryttere kender situationen: man begynder at rumstere rundt i foderrummet og straks står alle heste i stalden med hovedet ud af boksen og kigger efter fodervognen. Når en hændelse (fx det at æde eller det at få foder) blot nogle få gange kobles til en anden hændelse (fx det at fodervognen bliver kørt ud gennem døren til foderrummet), vil begge hændelser kunne vække forventning om foder. De to hændelser er blevet associerede.
 
2. Rytteren trækker lænden an og skyder derved sædet lidt frem samtidigt med at klemme schenklerne mod hesten. Efter nogle få gentagelser får sædet samme funktion som schenklerne, nemlig at drive hesten fremad.
 
3. En hest viser en bestemt adfærd og belønnes først med et klik med en legetøjsfrø, og derpå med en godbid. Efter nogle få gentagelser får klikket samme betydning som godbidden.
 
Ikke kun positive hændelser kan associeres. Også negative eller traumatiske hændelser kan kobles til andre hændelser. Hvis en hest får et elektrisk stød ved at berøre el-hegnet, lærer den at holde sig væk fra hegnet. I fagsproget betegnes denne form for indlæring som frygt-betingning. Hvis ubehaget ved hændelsen er tilstrækkelig stærkt, er en enkelt kobling nok til at skabe associationen. En hest der udsættes for et slemt styrt ved en vandgrav, vil kunne bevare en frygt for vandgrave resten af livet. En hest der udsættes for noget smertefuldt i forbindelse med springning, vil kunne blive bange for spring.
 
Udtrykkene positiv og negativ forstærkning har altså intet at gøre med om ”man er god eller ond” ved dyret, om man giver det en godbid eller udsætter det for noget ubehageligt. Udtrykkene betyder ene og alene om man tilføjer noget (positiv forstærkning) eller om man fjerner noget (negativ forstærkning).
 
Straf
Udover positiv og negativ forstærkning, som begge er belønninger og altså ”godt” for hesten, kan dyr også trænes ved at påføre dem smerte eller andet ubehag, når de viser en bestemt adfærd. Ligesom en belønning kan få dyret til at vise en adfærdsreaktion hyppigere, kan en straf få dyret til at vise en adfærdsreaktion sjældnere. Men der er to forhold, der er vigtige at være klar over, inden man benytter straf. For det første kan man ikke få et dyr til at vise en adfærd ved hjælp af straf (måske lige med undtagelse af flugtadfærd). Man kan højst få dyret til ikke at vise en adfærd. Man kan for eksempel ikke få en hest til at springe over en forhindring ved at straffe den. Og at tro at man kan lære en hest ikke at refusere ved at straffe den, er at tillægge hesten evner den sandsynligvis ikke er i besiddelse af.
 
Ifølge dyreværnsloven er det forbudt at påføre dyr smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. At vi ikke helt kan undgå især det sidste, når vi har med husdyr at gøre (og især ikke husdyr der er så store og stærke som heste), er indlysende. Dyrlægen er nødt til at bruge tvang ved mange former for behandling. Hovsmeden ligesådan. Og rytteren er også nødt til at bruge ”tvang”, i hvert fald i en sådan grad. at han eller hun har fuld kontrol over hesten. Uden denne kontrol er det alt for farligt at omgås heste. Men det er vigtigt at være klar over, at vi kan formidle denne tvang på en måde som opfattes af hesten som noget positivt. Hvis vi træner og rider vores heste rigtigt, er der ingen tvivl om, at de er glade for at være i vores nærhed, ikke kun for at få foder og godbidder, men måske også for at blive stimuleret og for at få opgaver at løse, måske endda i en sådan grad at de bliver glade for at springe eller at gå dressur med os.
 
Der er vigtigt at være klar over, at der er en hårfin grænse mellem disciplin og hårdhed, ligesom der er en hårfin grænse mellem venlighed og eftergivenhed. Man kan og bør kræve disciplin uden nødvendigvis at være hård. Og man kan være venlig og kærlig uden nødvendigvis at være eftergivende.

Underkategorier

Denne kategori vil indeholde indlæg fra rytterne selv

Følg os på Facebook

Det sker...

Skal du have part eller deltage i stævner skal du være med i Vestskovens Rideklub

Hestens velvære ...

Husk

Julefest 2019
08-12-2019 0:00
Kategori:  Socialt

Vores Sponsorer

Rytterhuset

Rytterhuset - Alt i udstyr til dig og din hest

Gila Vinimport

Rytterhuset 2 - Alt i udstyr til dig og din hest

Køb din vin samtidigt med at du støtter klubben!

Du kan læse mere om vinene fra Gila Vinimport på www.gilavin.dk

Gartnergården

Anlægsgartnere & Ejendomsservice

Du kan læse mere om Gartnergården på

www.gartnergaarden.dk

AP Skat Regnskab

Hjælp til dine skatteopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse

Vi tilbyder hjælp til din skatteopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse.

Læs mere om os på www.apskatregnskab.dk

Gå til toppen