Kære alle
Rigtig godt nytår
Selvom det er hårde tider, så kører rideskolen stadigvæk videre under de nye forhold.
I og med vi har med dyr at gøre, så er der en dyreværnslov, som stadig skal overholdes. Det vil sige, at hestene selvfølgelig skal motioneres.
Imellem jul og nytår mistede vi en hest pga ondt i maven, så det er meget vigtigt for os, og ikke mindst for hestene, at de kommer ud og ride.
Hvis man har mulighed for det må man som rideskolerytter så vel som parter også gerne komme og ride før undervisningen går igang. Man kan som forældre gå en tur i skoven med sit barn inden mørkets frembrud. I dette tilfælde skal vi på rideskolen give tilladelse til dette.
Dog skal de små parter også spørge om lov til, at ride i skoven.
Man kan dog ikke ride eller trække sin hest i skoven, hvis det er tøsne, da sneen klumper sig fast under skoene.
Vi appellerer til, at man nøjes med at være én forælder/voksen pr. barn, hvis barnet ikke kan klare sig selv, eller med vores hjælp.
Vi håber, at i fortsat vil støtte op om rideskolen, så vi stadigvæk er her på den anden side af corona.
De kærligste hilsner
Lis og personalet
Kære allesammen.
De nye restriktioner har medført, at der er kommet nye anbefalinger, som påvirker rideskolen.
Jeg vil gerne bede jer alle om fortsat at være gode til at overholde de regler, vi har på rideskolen, angående mundbind, samtidig med at vi stadig overholder forsamlingsforbudet på de 10 personer.
I den forbindelse bliver vores 2 ridebaner klargjort, så vi kan ride udendørs.
Rideskolen har eksisteret i 37 år, og i løbet af de 37 år har vi redet udendørs i 5 år. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi kan klare det i de kommende 2 uger.
Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.
Jeg håber, at I alle vil have forståelse for omstændighederne, og jeg håber samtidig, at I alle vil betale for jeres heste, også selvom I vælger at blive hjemme.
Jeg ønsker, at vi overlever krisen, uden at vi er nødt til at sælge vores elskede heste.
Det er vigtigt med jeres hjælp, så vi kan komme ud på den anden side og komme tilbage til vores heste igen.
Det er samtidig vigtigt, at I melder afbud på 44680217, såfremt I ikke kan komme.
Jeg opfordrer alle halv- og helparter samt ejere til at ride uden for undervisningstimerne.
Alle undervisningstimerne kan ses på hjemmesiden www.vsr.dk
Julen nærmer sig, som I alle ved, og rideskolen holder lukket fra den 24/12-2020 til og med søndag den 3/1-2021.
Jeg vil gerne bede alle halv- og helparter samt ejere om at hjælpe til med en fodring eller indluk mellem jul og nytår.
Sammen er vi stærkere, og det betyder meget for mig at I hjælper til.
Hjælperlisten hænger i forgangen i rytterstuen.
Medarbejderne og jeg takker for i år og ønsker jer alle en dejlig jul og et godt nytår.
Kærlig hilsen
Medarbejderne og Lis.
Kære alle sammen
Tusinde tak til alle jer, der hjalp os i påsken, det var tiltrængt for medarbejderne, at få en hjælpende hånd.
Hestene er nu kommet på sommergræs, dermed bliver hestene lukket ud kl. 18 i hverdagene, kl. 14 om lørdagen og kl. 15 om søndagen. I bedes venligst ride inden da især her i starten, hvor hestene meget gerne vil på fold.
I tilfælde af, at hegnet på jeres hests fold skulle gå i stykker her i løbet af sommeren, er det en rigtig god ide, at i ved hvor man tænder/slukker for strømmen.
Så i må meget gerne komme og spørge.
Hvis stalden er blevet tømt for heste imens i har været ude og ride, skal i selvfølgelig sætte jeres hest på fold.
Ellers skal i spørge om jeres hest skal på fold, og om i evt. skal have nogen med, inden i går hjem.
Tak til alle rideskoleryttere, som har betalt til jeres hest selvom i har valgt, at blive væk. Og selvfølgelig også jer, der har valgt, at komme under disse omstændigheder. Dermed er i stadig sikret, at hesten er jeres, når i kommer tilbage.
Information til ejere, helparter og delte helparter:
Hestene har fået ormekur, så den kan i betale for til Lis.
Tak fordi i fortsat er så gode til, at holde afstand og vise hensyn til hinanden.
Kærlig hilsen
Lis og staldpersonalet
Kære alle sammen
Tak for jeres store støtte til rideskolen, og endnu et tak for at i er så gode til at holde afstand til hinanden.
Med hensyn til ridelejr tager vi ikke yderligere beslutning før, efter d. 10/5.
Vi håber på, at få lige så god en ridelejr, som alle de andre år.
Rigtig god påske
Kærlig hilsen
Lis
Kære kunder på Ledøje-Smørum Rideskole
Der er desværre kommet yderligere restriktioner på rideskolen.
Jeg har lige talt med politiet og corona-linjen og er blevet meddelt at vi gerne må ride vores heste, bare ikke mere end 10 personer samlet ad gangen på udendørs ridebanerne og i skoven, og der skal mindst være 1 meters afstand imellem jer.
Ej heller ved striglebommene, i rytterstuen eller i staldene må man opholde sig mere end 10 personer med minimum 1 meters afstand.
Forældre bedes blive i bilen, eller selv gå en tur i skoven, vi skal nok passe på børnene imens.
Der er håndsprit på toiletterne til fri afbenyttelse. Har man den mindste mistanke til sygdom, bedes man holde sig derhjemme.
Vi håber, at vi alle snart kommer over denne krise, så vi kan genoptage vores normale ridning.
Husk at ringe, hvis i ikke kommer, da hestene kan få forstoppelse, hvis ikke de bliver redet.
Så vidt det er muligt, må parter meget gerne ride tidligt på dagen enten i skoven eller på udendørsbanen. Der vil være lys på udendørsbanen, hvis man rider om aftenen.
Vi håber at i alle stadig vil støtte op om rideskolen.
Kærlig hilsen Lis, personalet og hestene.
Kære alle.
Der vil fortsat være ridning på rideskolen,
MEN...
ALLE parter skal ride uden for holdundervisning, også selvom man plejer, at ride på hold.
Det kan både ske tidligt på dagen fra kl. 11.30 men også efter undervisningen, dog inden lukketid. Det vil også være muligt, at ride i skoven.
Når I parter skal ride må der også max være 10 personer i ridehusene. Dvs. hvis man kommer som den 11. må man ride i skoven.
Vi prøver så vidt det er muligt, at gøre en af ridebanerne klar til at ride på.
På rideskoleholdene vil der max. være 10 på hvert hold, dukker der flere op, vil vi dele holdene op, og sørge for, at der står en ekstra underviser parat.
Efter aftale med Lis vil det også være muligt, for rideskoleelever, at ride i skoven. Men dette SKAL aftales med Lis.
I staldene, på gårdspladsen og alle andre steder må vi max være 10 personer, dette understreger vi meget kraftigt. Så igen, kommer man som den 11. person med sin hest ud på gårdspladsen, må man finde et andet sted, at strigle.
Vi har hørt, at der er blevet konstateret herbes (hesteherbes), så Lis vil ikke have, at man går ned af Margrethelund eller græsser med sin hest ned langs ridestien.
Vi appellerer meget kraftigt til, at i husker at vaske hænder på toiletterne og bruger håndsprit eller almindeligt sprit, alt efter hvad vi kan få fat på.
Vi må stå sammen og passe på hinanden, så rideskolen kan blive ved med, at eksistere. Og vi håber at alle vil blive ved med, at støtte op om rideskolen.
De kærligste hilsner Lis og rideskolen.
For fjerde år i træk har Ledøje-Smørum Rideskole, holdt ridecamp for Egedal kommunes børn fra mandag d. 30. jul til fredag d. 3. aug.
Klik på knappen herunder for at se billedegalleriet.
Velkommen til Ledøje-Smørum Rideskole!
Ledøje-Smørum Rideskole ejes af Lis Jensen og har ca. 130 heste/ponyer.
Vi er beliggende i naturskønne omgivelser med skoven som nabo.
Vi har rideundervisning fra mandag til lørdag. Der er hold både for nybegyndere og øvede.
Der er både børne-, voksen- og blandede hold.
Vi har en pony eller hest til dig; barn eller voksen - uanset om du vil have en lille, stor, rolig eller hurtig.
Vi har et meget afslappet forhold til rytterens stil og udstyr. Hos os kan du starte i cykelhjelm og gummistøvler. Det er hestene, deres velfærd og samværet med andre ligestillede, vi sætter højest!
Er du forælder (eller andet) til et barn, som gerne vil gå til ridning - men har du ikke selv har lyst til eller mod på - at komme for tæt på heste, så er det ikke noget problem hos os.
Vi hjælper med at strigle og opsadle ponyen. Du skal heller ikke selv løbe rundt og trække ponyen og dit barn.
Hvis børnene ikke selv kan ride, sørger vi for en trækker.
Rideskolen har 2 ridehaller, en lille og en stor samt en udendørs bane. Vi har en dejlig opvarmet rytterstue med vinduer ud til den store hal, og vi har gode toiletforhold.
Du er meget velkommen til at besøge rideskolen og se, om vi er stedet for dig.
Du kan også starte med at bestille en prøvetime.
Hos os er der ingen "dumme" spørgsmål. Vi har jo alle været "nye" engang, og er selv blevet hjulpet igang.
Både børn og voksne på rideskolen vil gerne hjælpe andre nye igang :-)
Følg os på Facebook
Gila Vinimport
Køb din vin samtidigt med at du støtter klubben!
Du kan læse mere om vinene fra Gila Vinimport på www.gilavin.dk
AP Skat Regnskab
Vi tilbyder hjælp til din skatteopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse.
Læs mere om os på www.apskatregnskab.dk